Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog
  • Musik
  • Live
  • Andet
  • Arkiv
  • DJ
  • Info

Årslisten 2010

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Arcade Fire, Hitlister, Menomena, The Radio Dept, Wild Nothing, Wolf Parade | 7 hyldester

TOP 5 UDGIVELSER 2010

Ja, ingen jul og nytår uden en liste over de fem albums som musikdiktatoren har lyttet mest til i 2010. Jeg kan allerede nu afsløre at der ingen overraskelser er overhovedet. Der har ikke været så forfærdelig mange mindeværdige albums i år. Hvis du mener, at din liste er bedre og mere fyldestgørende, så prøv at udfordre mig.

Jeg holder også en lille uges pause fra propagandaen, men hvis du har nogle forslag til musikbloggens indhold, opsætning mv. skal du være velkommen til at skrive dem som kommentar til denne post. Kritik modtages naturligvis ikke.

Klik nedenunder for at se listen over de bedste musikudgivelser i 2010…

LÆS MERE »


Cut Copy – Take Me Over

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Cut Copy | Skriv hyldest


Cut Copy – Take Me Over

Hermed en ny single fra den australske synthpop gruppe Cut Copy. Jeg har lyttet ret så meget til deres forrige album In Ghost Colours, og jeg ser med stor spænding frem til deres nye, selvom om denne single ikke bringer mit pis i nærheden af kogepunkt. Jeg synes den mangler den gode melodi som var særdeles kendetegnet ved forrige albums skæringer. Ja, den er lidt kedelig. Jeg gider slet ikke høre den igennem en ekstra gang. Lad os håbe at det er albummets lavpunkt.

Det nye album Zonoscope er ude i februar 2011.


CEO – Illuminata

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: CEO | Skriv hyldest


CEO – Illuminata

CEO er et en-mands projekt fra Göteborg, Sverige. Musikken er sgu ret cool. Det er en blanding af alternativ rock og elektronisk. Melodierne er også ret ørehængende. Jeg har lyttet til albummet White Magic en del nu, og det lever desværre ikke op til forventningerne. Ovenstående nummer, No Mercy og All Around er alle højdepunkter, mens resten virkelig bare er middelmådigt skrald. Især albummets sidste nummer “Den Blomstertid Nu Kommer” er da godt nok noget af det værste lort jeg har hørt i år. Måske er det bare fordi jeg ikke fatter en skid svensk.


Little Comets – Joanna

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Little Comets | Skriv hyldest


Little Comets – Joanna

Gør dig selv den tjeneste at lytte til nummeret mere end 40 sekunder, for når det kommer i gang er det faktisk ret fedt. Jeg kan ikke helt gennemskue hvor store Little Comets er, for de har rigtig mange besøgende på MySpace, men omvendt så har de endnu ikke udgivet noget album. Jeg kendte i hvert fald intet til dem før jeg faldt over Joanna. Og jeg kender som bekendt alt musik i verden.
Little Comets er fra Newcastle og bliver betegnet som liggende i samme boldgade som Vampire Weekend, det kan jeg dog overhovedet ikke høre, derimod er musikken ret poppet og straight forward. Ikke desto mindre er Joanna et fremragende nummer.

Debutalbummet In Search of Elusive Little Comets er ude 31. januar 2011.


The Jameses – Fifth Dimension

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: The Jameses | 1 hyldest


The Jameses – Fifth Dimension

Ja, jeg beklager at kvaliteten er dårlig. Jeg fatter virkelig ikke hvorfor musikken bliver uploadet med så ringe lyd. Det behøver godt nok ikke være kunstneren, men de bør som det mindste sikre sig at musikken er tilgængelig i god kvalitet. De kan godt begynde at troppe op på jobcenteret for professionelle musikere bliver de sgu aldrig.
Nå, men The Jameses fra US spiller synthesizer rock. Jeg elsker hvorpå trommer og guitar spiller i samme psykedeliske rille hele vejen igennem. Vokalen er dog ret middelmådigt mixet. Ring til mig, når den er ændret.

Opdriv resten af deres Caribou 7″ på Captured Tracks.


  • Page 1 of 5
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • >

 


Dansk musik blog med indie musik. Nyt indie musik (næsten) hver dag.

The Babies Beach Fossils Bedroom Black Marble Brothers In Law Cheatahs Chromatics Coastal Cities Coasts Code Pie Colours The Corsairs Deerhoof DIIV Dog Bite French Films Little Chords Memory Tapes Mini Dresses Painted Palms Permanent Vacation Playlounge The Postal Service The Ruby Suns Seapony Skeleton Hands Slow Magic Spirits Of Leo Starfucker Summerays Surf Club Toro Y Moi Tyrannosaurus Dead Unoworse Young Prisms

Facebook
Youtube
Spotify
Twitter
RSS



INDIE MUSIK | RSS | KASPER HEMMINGSEN | NETFLIX SERIER | NETFLIX DANMARK | Copyright 2019 | All Rights Reserved
Dansk musikblog med indie musik. Her er der nyt indie musik (næsten) alle ugens dage.