Årslisten 2010

TOP 5 UDGIVELSER 2010

Ja, ingen jul og nytår uden en liste over de fem albums som musikdiktatoren har lyttet mest til i 2010. Jeg kan allerede nu afsløre at der ingen overraskelser er overhovedet. Der har ikke været så forfærdelig mange mindeværdige albums i år. Hvis du mener, at din liste er bedre og mere fyldestgørende, så prøv at udfordre mig.

Jeg holder også en lille uges pause fra propagandaen, men hvis du har nogle forslag til musikbloggens indhold, opsætning mv. skal du være velkommen til at skrive dem som kommentar til denne post. Kritik modtages naturligvis ikke.

Klik nedenunder for at se listen over de bedste musikudgivelser i 2010…

1. MENOMENA: MINES

Menomena – Dirty Cartoons

Jep, årets album 2010 er fra trioen Menomena. I bund og grund vil jeg karakterisere musikken som værende rock, dog er amerikanske Menomena utroligt legesyge og kan forvandle en sagesløs strofe til et festfyrværkeri af spektakulære lyde og opsætninger. Det her er årets mest kloge album, og det lyder virkelig til at der har ligget mange finurlige tanker bag hver eneste anslag, selvom jeg dog ikke tror at det er tilfældet.

Højdepunkter: Killemall, INTIL, Five Little Rooms, Dirty Cartoons.

2. WILD NOTHING: GEMINI

Wild Nothing – Live In Dream

Jeg har før haft et nummer fra Wild Nothing her på bloggen og det er vitterligt ikke uden grund, for Jack Tatum har virkelig præsteret at lave et mageløst album i sine forældres kælder. Et bombardement af drømmende passager og melodier som sætter sig ind under huden. Hvis man kan lide et nummer på det her Gemini, kan man også lide resten, for de følger stort set alle samme opskrift. Det er pisse godt lige nu hvor jeg hungrer efter musikken, men jeg tror ikke at den går på andet album.

Højdepunkter: Chinatown, Drifter, Gemini, Confirmation, Live In Dreams.

3. WOLF PARADE: EXPO 86

Wolf Parade – Little Golden Age

Det tredje album fra amerikanske Wolf Parade kommer ind på min tredje plads, fordi det her er virkelig god straight forward rock. Jeg drømmer mig altid ned på bodegaen med håndbajer og dart, når jeg lytter til Expo 86. For det her er det perfekte soundtrack til et drikkelag med vennerne. Melodierne er gode og hårdtslående. Expo 86 er Wolf Parades bedste album til dato.

Højdepunkter: Pobody’s Nerfect, Cave-O-Sapien, Palm Road, Yulia, Little Golden Age.

4. THE RADIO DEPT: CLINGING TO A SCHEME

The Radio Dept. – Never Follow Suit

Svenske The Radio Department kommer ind på min fjerde plads, med deres indie drømmende musik, som har mange referencer til ovenstående Wild Nothing. The Radio Dept.’s lydbillede er en del mere mudret og kringlet, ikke desto mindre fremstår albummet fuldendt og indbydende, selvom de enkle numre har tildens til at være lukket og dramatiserende.

Højdepunkter: Memory Loss, David, Heaven’s On Fire, You Stopped Making Sense.

5. ARCADE FIRE – THE SUBURBS

Arcade Fire – Ready To Start

Ja, det her album findes på alle toplister i år, men det er også Arcade Fires bedste album til dato. Jeg har faktisk aldrig rigtig været vild med canadierne, men det her album er virkelig godt. Nok fordi det er blevet en del mere rock’et og straight forward, end de to kedelige forudgående albums. Det er et fint udspil, derfor er det også med på en femte plads.

Højdepunkter: We Used To Wait, Month Of May, The Suburbs, Ready To Start.