Live: Danmarks Grimmeste Festival 2011 – Lørdag
Liveblog fra Danmarks Grimmeste Festival 2011.
[13:27] Godmorgen. Solen skinner og jeg sidder med en kold fadøl. Det kan man ikke klage over.
[13:32] Beklager den lidt nytteløse liveblogging i går. Det er ikke nemt at engagere sig i omgivelserne og samtidig være online. Jeg opdaterer den lige yderligere når jeg kommer hjem, for der sket en masse andre ting.
[13:41] Fik dog ikke så meget søvn i nat da nogle valgte at stille et mobildiskotek op lige ved siden af mit telt. Har aldrig hørt noget spille så højt før. Heldigvis stoppede det ved 6-tiden!
[13:53] Mads Langer spiller blød tøsepop på den store scene.
[14:02] Han er seriøst ikke noget for mig, men det passer nu fint som start på festivalens sidste dag.
[14:07] Ahh det er varmt. Jeg har ikke haft mine shorts af siden jeg kom i torsdags.
[14:44] Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det før, men jeg er overrasket over hvor organiseret Danmarks Grimmeste Festival er. Efter hvad jeg havde hørt og læst lød det mest som en lejrskole.
[15:31] Har ingen umiddelbare planer om at se noget musik i dag.
[15:56] Der er nogle stykke som allerede er taget hjem. De har åbenbart fået nok.
[16:20] Er ved at være sulten igen.
[17:43] Folk er sunket så dybt at de synes hiphop er cool.
[17:59] Madudvalget er ikke så forfærdelig stort. Til gengæld er det nogenlunde billigt. Det nærmer sig ikke Roskilde priser.
[18:16] Endte dog med at få en dødssyg hotdog grundet kø ved den store madbod.
[18:34] Har lige set lidt af Kites And Komets på Bonzaiscenen. Det er virkelig tamt. De formår heller ikke at få publikum med. Minder lidt om en efterskolekoncert.
[19:02] Fordriver tiden. Mine følgesvende vil gerne se Annasaid.
[19:37] Der er lavet et hyggeligt område inde i en nærliggende skov, hvor der er sofaer man kan sidde i. Fantastisk som koncept som bør overføres til alle danske skove.
[19:51] Jeg kan ikke finde ud af om jeg vil se koncert eller drikke øl. Jeg er også lidt træt.
[20:36] Annasaid var heller ikke min kop the. Jeg er ikke så nem at overbevise live. Det skal helst være med en god MP3-fil og et par gode høretelefoner.
[20:55] Det er vist blevet tid til et ordentligt måltid. Desværre formår madboden ikke at overraske. Et lidt større udvalg er ønskeligt.
[21:47] Har lige overværet Kill Screen Music. Havde hørt en masse om dem i forvejen og de er virkelig blevet hypet synes jeg, men det slå ikke særlig hårdt igennem. De har bestemt potentiale. Det var bare ikke deres dag.
[22:21] Er ærligtalt allerede ved at være lidt festivaltræt. Den endeløse druk og de ikke-eksisterende nætter sætter sine præg på min gamle krop. Husker pludselig hvorfor jeg stoppede med at tage på Roskilde Festival.
[22:46] Om lidt går Veto på. De må være festivalens absolutte hovednavn, dog ikke for mit vedkommende. De har aldrig sagt mig det helt vilde. Men mange kan lide dem. Sådan er vi alle forskellige.
[22:49] Jeg tror dog jeg går tilbage til lejren.
[23:28] Hermed slutter min livedækning af Danmarks Grimmeste Festival 2011 også. For at gøre en lang historie kort, så har festivalen overrasket mig positivt. Det er virkelig en rigtig festival og ikke bare en havefest. Godt nok har musikken ikke været mit store højdepunkt, og programmet bød da heller ikke på de store overraskelser. Men det er helt klart en festival jeg vil anbefale. Vi ses til Danmarks Grimmeste Festival 2012.
Skriv hyldest