Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog
  • Musik
  • Live
  • Andet
  • Arkiv
  • DJ
  • Info

Shinies – Shola

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Shinies | Skriv hyldest


Shinies – Shola

Til at skyde denne uge i gang, har jeg fundet et nyt indie rock/pop band fra England. Det består af tre knægte og tilsammen kalder de sig Shinies. De er purunge i musikbranchen og antallet af koncerter de har spillet, kan tælles på én hånd. Shinies udgav for et par uger siden, deres første single Shola, som er et energisk stykke rockmusik der opfordrer til fest og ballade. Jeg synes at det er meget fint. Det er i hvert fald ikke noget som ødelægger humøret. Musikken er i sig selv rimelig standard, og jeg kan sagtens drage klare paralleller til f.eks. Someone Still Loves You Boris Yeltsin.


Postiljonen – Rivers

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Postiljonen | Skriv hyldest


Postiljonen – Rivers

Modtog forleden dette fortryllende nummer fra svensk/norske Postiljonen. Det passer helt umanerlig godt til denne gråvejrssøndags. Det bedste ved Rivers er selvfølgelig omkvædet, som nærmest smelter og vækker en kildende følelse ned gennem kroppen. Postiljonen har kun været sammen siden september sidste år, så man må sandelig sige, at det er hurtigt de har fundet drømmepoppens magi. Jeg tror ikke man skal forvente nogen officielle albumudgivelser indenfor den nærmeste fremtid, men alt musikken kan til alt held downloades gratis fra deres Soundcloud.

Download gratis musik: Postiljonen.


Wildcat! Wildcat! – Mr.Quiche

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Wildcat! Wildcat! | Skriv hyldest


Wildcat! Wildcat! – Mr.Quiche

Spol! Musikken starter først efter 40 sek, men herefter bliver du overhældt med sprøde toner og en falset som går lige i kroppen. Wildcat! Wildcat! er en ny synthpop trio fra Los Angeles og deres første single Mr. Quiche er et utroligt hæderligt udspil. Fans af Yeasayer, Empire Of The Sun og måske Grizzly Bear vil sikkert finde det tiltalende. Jeg sikker på at, at Mr. Quiche er helt ekstraordinær fantastisk, når solen er gået ned og promillen er gået op. Wildcat! Wildcat! har endnu kun udgivet to sange og et debutalbum lader sig dermed vente på sig.

Download Mr. Quiche her: Wildcat! Wildcat!


Vind billetter til Northside Festival 2012

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Northside Festival | 66 hyldester

Vind billetter til Northside Festival 2012
Vind billetter til Northside Festival 2012

I samarbejde med Northside Festival udloddes der hermed 1×2 billetter til dette års festival som foregår 15. – 17. juni ved Ådalen, Aarhus. På Northside 2012 spiller bl.a. Noah And The Whale, The XX, Bat For Lashes, The Hives, Mumford And Sons og Little Dragon. Se hele programmet her: Northside Festival.

Northside Festival er en årlig tilbagevendende musikfestival for den unge inkarnerede musikelsker. Så hvis du elsker musik og kunne tænke dig, at fyre den af sammen med 20.000 andre musikelskere, har du nu muligheden for at vinde billetter til årets festival.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at skrive hvilket band/kunstner du glæder dig mest til at se på årets festival – og hvorfor. Dit svar skal du sende til:
Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog

Jeg skal have din besvarelse inden fredag d. 4. maj kl. 12:00. Vinderen af konkurrencen vil blive annonceret her på siden og på Facebook fredag d. 4. maj.

Konkurrencen er slut. Vinderne af billetterne til Northside Festival 2012 blev Mathias Madsen og Johanne Olsen. Tak til alle der deltog.


Work Drugs – Coral Gables

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Work Drugs | Skriv hyldest


Work Drugs – Coral Gables

Jeg har aldrig set et højere aktivitetsniveau end det amerikanske Work Drugs præsterer. Det er nærmest hver måned, at de har en ny single klar, og det er helt uden at gå nævneværdigt på kompromis med det kvalitetsmæssige niveau. Coral Gables absolut stærkeste træk er omkvædet. Det er både mindeværdigt og medrivende. Det er iøvrigt snart på tide at Work Drugs kommer forbi Danmark. Så jeg sender hermed en appel til landets bookere. Ellers må jeg selv lave et arrangement. Jeg er ligeglad med antallet af gæster.

Download Coral Gables her: Work Drugs.


  • Page 1 of 6
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • >

 


Dansk musik blog med indie musik. Nyt indie musik (næsten) hver dag.

The Babies Beach Fossils Bedroom Black Marble Brothers In Law Cheatahs Chromatics Coastal Cities Coasts Code Pie Colours The Corsairs Deerhoof DIIV Dog Bite French Films Little Chords Memory Tapes Mini Dresses Painted Palms Permanent Vacation Playlounge The Postal Service The Ruby Suns Seapony Skeleton Hands Slow Magic Spirits Of Leo Starfucker Summerays Surf Club Toro Y Moi Tyrannosaurus Dead Unoworse Young Prisms

Facebook
Youtube
Spotify
Twitter
RSS



INDIE MUSIK | RSS | KASPER HEMMINGSEN | NETFLIX SERIER | NETFLIX DANMARK | Copyright 2025 | All Rights Reserved
Dansk musikblog med indie musik. Her er der nyt indie musik (næsten) alle ugens dage.