Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog
  • Musik
  • Live
  • Andet
  • Arkiv
  • DJ
  • Info

Azure Blue – Time Is On Our Side

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Azure Blue | Skriv hyldest


Azure Blue – Time Is On Our Side

Svenske Azure Blue har netop udsendt album #2 og det har fået titlen Beyond The Dreams There’s Infinite Doubt. Jeg hyldede selv det første album Rule Of Thirds for et par år siden og hvis du var med på den bølge eller bare er vild med drømmede synth passager, der er tykkere end fløde, så bør du give Azure Blue en chance. Azure Blue fungerer bedst på plader – tro mig – men med dette album bliver søndagen næsten ikke bedre. Alle numrene på Beyond The Dreams There’s Infinite Doubt har noget lækkert at byde på.


Vind billetter til The Pains Of Being Pure At Heart

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Azure Blue, The Pains Of Being Pure At Heart | Skriv hyldest

The Pains Of Being Pure At Heart, Azure Blue, Denmark
Vind billetter til The Pains Of Being Pure At Heart & Azure Blue i Aarhus

I samarbejde med Fonden Voxhall udloddes der hermed 2×2 billetter til The Pains Of Being Pure At Heart & Azure Blue som besøger spillestedet Atlas, Aarhus. Koncerten afholdes onsdag d. 7. november.

Amerikanske The Pains Of Being Pure At Heart spiller en forunderlig og uimodståelig blanding af guitarmættet støjrock og sukkersød, melodiøs indiepop. Alene den beskrivelse burde få dig til tasterne med det samme. Som opvarmning spiller svenske Azure Blue. Et navn som jeg har lovprist et betydeligt antal gange. Han spiller sommerinspireret dreampop som nok skal få varmen til at vokse i din krop. Koncerten bliver et fremragende højdepunkt på en møgkold november aften.

For at vinde billetterne skal du svare på spørgsmålet; I hvilken amerikansk by blev The Pains Of Being Pure At Heart dannet?

Dit svar skal du sende til:
Musikblog

Hvis spørgsmålet er for svært, så kan du finde hjælp her.

Der trækkes lod blandt alle rigtige svar og vinderne af konkurrencen vil blive annonceret på Facebook og her på siden mandag d. 5. november.

Update: Konkurrencen er slut. Vinderne blev Majbritt Nielsen og Jakob Højbjerre.


Azure Blue – Seasons

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Azure Blue | Skriv hyldest


Azure Blue – Seasons

Åh. Jeg orker intet i dag. Derfor er dagens musik også fra en gammel kending. Det er fra den svenske ærkerival; Azure Blue. Hvis man har en luddoven søndag hvor man bare ikke kan tage sig sammen til at gøre dagens gode gerning, hvorfor så ikke fuldende dovenskaben med noget drømmende synthpop? Seasons med Azure Blue er det perfekte nummer til det job. Musikken får dig til at flade ud og videoens eventyrlige bølger sender dig direkte i drømmeland. Jeg er helt vild med synth-søndag.

Seasons er fra debutalbummet; Rule of Thirds. Hybris er udgiveren.


Azure Blue – Little Confusions

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Azure Blue | 1 hyldest


Azure Blue – Little Confusions

Min svenske nabo; Azure Blue er tilbage med mere romantisk drømmepop. Musikken er simpelthen fabelagtig og Little Confusions er et vidunderligt track der flirter sig til opmærksomhed. Omgivet af catchy melodier, lægger Little Confusions an på alle i lokalet og går hjem med dem alle. Der er dog ingen der efterfølgende fortryder affæren for Azure Blue er en uforglemmelig oplevelse.

Jeg har også tidligere lovprist nummeret The Catcher In The Rye. Her lovede jeg et debutalbum til september. Det er dog ikke udgivet endnu, desværre. Det er en pinsel.


Azure Blue – The Catcher In The Rye

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Azure Blue | Skriv hyldest


Azure Blue – The Catcher In The Rye

Det her er vist sommerens ultimative ballade. Det drømmende og romantisk chillwave indsmurt i et tykt lag fløde. Bag Azure Blue gemmer der sig vore svenske ærkefjende Tobias Isaksson som sandsynligvis har problemer med kærligheden, i hvert fald lyder han til at være en håbløs romantiker. Ikke desto mindre synes jeg at, The Catcher In The Rye er et fantastisk catchy nummer som forpligter utallige replays.

The Catcher In The Rye er første single fra Azure Blue’s debutalbum; Rule of Thirds der udkommer til september.



 


Dansk musik blog med indie musik. Nyt indie musik (næsten) hver dag.

The Babies Beach Fossils Bedroom Black Marble Brothers In Law Cheatahs Chromatics Coastal Cities Coasts Code Pie Colours The Corsairs Deerhoof DIIV Dog Bite French Films Little Chords Memory Tapes Mini Dresses Painted Palms Permanent Vacation Playlounge The Postal Service The Ruby Suns Seapony Skeleton Hands Slow Magic Spirits Of Leo Starfucker Summerays Surf Club Toro Y Moi Tyrannosaurus Dead Unoworse Young Prisms

Facebook
Youtube
Spotify
Twitter
RSS



INDIE MUSIK | RSS | KASPER HEMMINGSEN | NETFLIX SERIER | NETFLIX DANMARK | Copyright 2025 | All Rights Reserved
Dansk musikblog med indie musik. Her er der nyt indie musik (næsten) alle ugens dage.