Beach Fossils – This Year
Beach Fossils – This Year
Beach Fossils – Caustic Cross
Har du hørt det nye album fra Beach Fossils? Selvfølgelig har du ikke det. Det udkommer nemlig først i næste måned. Jeg har dog været så heldig at få lov til at smuglytte til det. Min dom er således; Det er faktisk ret fedt ved første lyt, men jeg blev desværre utrolig hurtig træt af det. Lidt ærgerligt da det ellers har alle de ting som et hvert hipsterband bør være i besiddelse af. Min fav-nummer er Caustic Cross. Det har en lækkker melodi og et fedt musikalsk arrangement. Det nye Beach Fossils album hedder i øvrigt Clash The Truth.
Beach Fossils – Careless
Der er dejligt nyt fra amerikanske Beach Fossils. De er nemlig klar med første single fra deres kommende album Clash the Truth. Careless lyder usandsynligt godt. Der er måske kommet lidt mere dybde i musikken i forhold til f.eks. Lessons, men det betyder intet. Jeg er vild med det og man får indie musik for alle pengene. Jeg har i øvrigt læst, at bassisten har forladt Beach Fossils til fordel for bandet Heavenly Beat. Det gør ikke så meget. Det er nemlig også godt. Mere har jeg ikke at sige.
Albummet Clash the Truth udkommer 19. februar på Captured Tracks.
Beach Fossils – Shallow
Beach Fossils har lavet en video til deres nye single; Shallow og det skal selvfølgelig fejres med manér. Det er nemlig ikke så ofte at disse indie-hipster-bands har råd eller evner til at producere videoer, så det kan vi ikke tillade at gå ubemærket hen. For en måneds tid siden da jeg hyldede singlens andet nummer Lessons, kommenterede jeg faktisk på Shallow og kaldte den uinteressant. Jeg må ærligt indrømme at den er vokset på mig siden hen. Jeg glæder mig til at høre Beach Fossils kommende album for det lyder som om, at de har fået styr på de kedelige melodier som kendetegnede deres EP; What A Pleasure.
Download gratis MP3: Beach Fossils – Shallow.
Beach Fossils – Lessons
Hermed lidt nyt fra de amerikanske hipsters; Beach Fossils. De arbejder i øjeblikket på et nyt album, men Beach Fossils har åbenbart ikke kunnet holde mund indtil det er færdigt for de har netop smidt en ny single på gaden. Den hedder Shallow, den er dog ikke helt så lækker, så derfor er det b-siden; Lessons som hyldes. Beach Fossils har altid mindet lidt om Wild Nothing, men man må indrømme at med Lessons er kloningen blevet gennemført, for de lyder stort set ens nu. Det er dog heldigvis ikke det værste der kunne ske. Det nye album skal nok blive godt. Skriv en mail til dem og spørg hvornår det udkommer.
Hør singlen Shallow på Youtube: Beach Fossils.