Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog
  • Musik
  • Live
  • Andet
  • Arkiv
  • DJ
  • Info

French Films – Latter Days

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: French Films | Skriv hyldest


French Films – Latter Days

Finske French Films er tilbage med første single fra det kommende album White Orchid. Albummet følger op på den succesfulde debut fra 2010, Imaginary Future. Det bliver spændende, at se om de kan få ligeså meget omtale med den nye plade. Dengang fik de jo både lov til at spille på Roskilde Festival og i Tivoli. Musikken lyder umiddelbart som sig selv. Dog virker musikken til at være lidt mere dystert end tidligere. Det minder lidt om Beach Fossils. Men det gælder kun for verset. I omkvædet er der ligeså meget fest og farver som der altid har været.


French Films – When People Like You Filled The Heavens

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: French Films | Skriv hyldest


French Films – When People Like You Filled The Heavens

Finske French Films er ude med den nye gudsbenådet single; When People Like You Filled The Heavens. Der er ikke nogle informationer om et nyt album, men mon ikke singlen markerer startskuddet?! French Films har ellers gjort kometkarriere siden jeg introducerede dem for den danske befolkning i februar 2011. De er både blevet spillet på national radio, været på Roskilde Festival og optrådt i Tivoli. Det er også fuldt fortjent. Den nye single fortsætter hvor de slap, så der er intet at være bekymret for.


French Films – You Don’t Know

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: French Films | Skriv hyldest


French Films – You Don’t Know

Efter at amerikanske The Drums har smidt badebukserne, er finske French Films hoppet i det lunkne havvand. Dansende og sprudlende af glæde danser French Films sig mod hitlisterne. I hvert fald i Finland. You Don’t Know er et cool track som burde sætte fødderne på overarbejde hos de fleste. Jeg har været så heldig, at høre deres debutalbum før andre, og det var desværre ikke nogen sensation, men det indeholder da et par lækre tracks som nok skal finde vej til din lokale klub, hvis ellers den er seriøs.

Jeg ved, at French Films netop har optaget en video til You Don’t Know. Jeg skal nok skifte videoen ud så snart den er på Youtube. Men slap af, det er weekend.


French Films – Convict

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: French Films | Skriv hyldest


French Films – Convict

Finske French Films er tilbage med en helt ny og frisk single kaldet Convict. Den fortsætter faktisk hvor Golden Sea sluttede, for vi befinder os stadig på stranden med surfershorts og badedyr. Man skulle tro at solen snart var ved at være gået ned, men mærkeligt nok formår French Films at holde den glohed. Der er egentlig ikke noget dårligt at sige om Convict. Det kører derudaf med høj hat og pistoler.

French Films spiller på Spot Festival 2011 fredag klokken 22:00.


French Films – Golden Sea

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: French Films | 1 hyldest


French Films – Golden Sea

Hermed følger det finske svar på de amerikanske sandkage-drenge The Drums. Hvis man har hørt dem, så kan man vist ikke andet end give mig ret i sammenligningen. French Films formår dog ikke helt at skabe de samme fængende melodier og tekster som deres amerikanske pangdang, hvilket er lidt ærgerligt, da de dermed endnu ikke har bevist at de kan stå på egne ben. Hvilket deres mangel på hjemmeside også ulykkeligt bekræfter. Men hyggeligt er det da.

Myspace var nede da jeg skrev dette mesterværk af et indlæg, så smut selv ind og find flere informationer hvis de finske drenge virker tiltagende: http://www.myspace.com/frenchfilmsofficial



 


Dansk musik blog med indie musik. Nyt indie musik (næsten) hver dag.

The Babies Beach Fossils Bedroom Black Marble Brothers In Law Cheatahs Chromatics Coastal Cities Coasts Code Pie Colours The Corsairs Deerhoof DIIV Dog Bite French Films Little Chords Memory Tapes Mini Dresses Painted Palms Permanent Vacation Playlounge The Postal Service The Ruby Suns Seapony Skeleton Hands Slow Magic Spirits Of Leo Starfucker Summerays Surf Club Toro Y Moi Tyrannosaurus Dead Unoworse Young Prisms

Facebook
Youtube
Spotify
Twitter
RSS



INDIE MUSIK | RSS | KASPER HEMMINGSEN | NETFLIX SERIER | NETFLIX DANMARK | Copyright 2025 | All Rights Reserved
Dansk musikblog med indie musik. Her er der nyt indie musik (næsten) alle ugens dage.