Kasper Hemmingsen | Dansk indie musikblog
  • Musik
  • Live
  • Andet
  • Arkiv
  • DJ
  • Info

Oh No! Yoko – Mimi Ashi

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Oh No! Yoko | Skriv hyldest


Oh No! Yoko – Mimi Ashi

Forleden var jeg til en rigtig fin koncert med canadiske Oh No! Yoko på V58 i Aarhus. Desværre, hold nu fast, var der kun omkring 15 gæster hvilket var absurd. Selvom jeg er glad for Aarhus var dette direkte pinligt. Eftersom jeg hyldede Oh No! Yoko for halvandet år siden, regnede jeg bestemt med at der var nogle som virkelig var blevet hooked på dette band. Umiddelbart ikke. Giv dem dog lige en ekstra chance. Mimi Ashi er deres seneste single. Og bare rolig, de har endnu ikke udgivet noget album, så de er stadig rimelig hipster.

Download Mimi Ashi her: Oh No! Yoko.


Vind billetter til Oh No! Yoko i Aarhus

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Oh No! Yoko | Skriv hyldest

Vind billetter til Oh No Yoko i Aarhus, DenmarkVind billetter til Oh No! Yoko i Aarhus

I samarbejde med 3rd Tsunami Agency udloddes der hermed 1×2 billetter til Oh No! Yoko som besøger spillestedet V58, Aarhus. Koncerten afholdes onsdag d. 21. november.

Oh No! Yoko kommer endelig til Danmark for at vise deres overlegenhed indenfor højeenergisk math-pop som nok skal få sveden til at pible frem. Jeg har tidligere lovprist sangene Go Alien og 90s Kids, så det bliver en fornøjelse endelig at se matematikdrengene i aktion. Det er iøvrigt mere end halvandet år siden, at jeg omtalte dem første gang så jeg anser selvfølgelig mig selv, som værende skyld i deres nuværende succes.

Udover koncerten i Aarhus spiller Oh No! Yoko også på Huset i Esbjerg og Huset i København. Det sker henholdsvis den 20. og 22. november.

For at vinde billetter til koncerten i Aarhus skal du svare på spørgsmålet; Hvilket land kommer Oh No! Yoko fra? Send dit svar til:
Musikblog

Der trækkes lod blandt alle rigtige svar og vinderne af konkurrencen vil blive annonceret på Facebook og her på siden mandag d. 19. november.

Update: Konkurrencen er slut. Vinder blev Sophie Flattum.


Oh No! Yoko – Go Alien

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Oh No! Yoko | 1 hyldest


Oh No! Yoko – Go Alien

Canadiske Oh No! Yoko har smidt en ny video på gaden. Der er tale om asfaltfræseren Go Alien som imponerer med teknisk guitarspil og menneskelig tetris. Desværre er lyden på videoen så utroligt flad og uvedkommende at det halve kunne være nok. Og den er endda uploadet i sidste uge – i år 2011! Det duer simpelthen ikke. Du bliver nødt til at finde nummeret et andet sted hvor der er bedre lyd, for Go Alien er et super fedt nummer som fortjener max volume på anlægget.

Sidst jeg skrev om Oh No! Yoko lovede jeg en sommerudgivelse, men det er vidst ikke blevet til noget. Jeg har i hvert fald ikke observeret noget.


Oh No! Yoko – 90s Kids

Diktator: Kasper Hemmingsen Tags: Oh No! Yoko | Skriv hyldest


Oh No! Yoko – 90s Kids

Oh No! Yoko har præsteret at lave dette virkelig fede nummer. Det er klart bedst i starten hvor det ubesværet drøner afsted i topfart. Dog lider slutningen dog af, at de små overarme må give op og nedsætte tempoet. Det ødelægger desværre det lidt. En søgning på internettet afslører da også at de kun er 16 år, hvilket billeder bekræfter, så et par besøg i træningscenteret ville ikke skade. Men ellers fedt fedt nummer, og jeg vil klart holde øje med Oh No! Yoko i fremtiden.

Oh No! Yoko har endnu ikke udgivet deres debut album, men et par numre, heriblandt 90s Kids, kan downloades fra deres personlige hjemmeside. Albummet skulle komme til sommer.



 


Dansk musik blog med indie musik. Nyt indie musik (næsten) hver dag.

The Babies Beach Fossils Bedroom Black Marble Brothers In Law Cheatahs Chromatics Coastal Cities Coasts Code Pie Colours The Corsairs Deerhoof DIIV Dog Bite French Films Little Chords Memory Tapes Mini Dresses Painted Palms Permanent Vacation Playlounge The Postal Service The Ruby Suns Seapony Skeleton Hands Slow Magic Spirits Of Leo Starfucker Summerays Surf Club Toro Y Moi Tyrannosaurus Dead Unoworse Young Prisms

Facebook
Youtube
Spotify
Twitter
RSS



INDIE MUSIK | RSS | KASPER HEMMINGSEN | NETFLIX SERIER | NETFLIX DANMARK | Copyright 2025 | All Rights Reserved
Dansk musikblog med indie musik. Her er der nyt indie musik (næsten) alle ugens dage.