Summer Camp – Bad Love
Summer Camp – Bad Love
Vind billetter til Summer Camp i København og Aarhus
I samarbejde med Voxhall og Rust udloddes der hermed koncertbilletter til Summer Camp som besøger Danmark i næste måned. Engelske Summer Camps varemærke er 80’er inspireret indiepop som på charmerende vis beretter om ulykkelige kærlighedsdramaer og deres fascination af afdankede teenagestjerner.
Der udloddes henholdsvis:
2×2 billetter til Voxhall, Aarhus, d. 11. april.
3×2 billetter til Rust, København, d. 12. april.
For at vinde billetterne skal du svare på følgende spørgsmål: Hvad er navnet på Summer Camps debutalbum?
Send dit svar og ønske om koncertsted til;
Der trækkes lod blandt alle rigtige svar og vinderne af konkurrencen vil blive annonceret på Facebook og her på siden fredag d. 6. april.
Update: Vinderne af billetterne til Summer Camp blev Noa Hansen, Freja Haugaard, Niels Andersen, Laura Hansen og Jonas Poulsen.
Summer Camp – Down
Jeg vil tro at dette er engelske Summer Camps første officielle single fra deres kommende album; Welcome to Condale. Den bliver i hvert fald fulgt op af en video som der ses. Tidligere har jeg skrevet om sangene Better Off Without You og I Want You som begge også er at finde på det snarlige album. Det var egentlig også på tide at der kom et album, for det var helt tilbage i maj måned at jeg hyldede I Want You. Jeg har lyttet lidt til albummet og det fortsætter i samme stil så der er ingen grund til at være bange. Så hvis støvede affærer er dig, kunne dette være en oplagt date.
Du kan høre hele albummet her: Summer Camp. Welcome to Condale er ude 8. november på Moshi Moshi.
Summer Camp – Better Off Without You
Summer Camp er i gang med at indspille nyt album, men jeg ved ikke om Better Off Without You er herfra. Hvis vi nu alligevel lader som om, at den er herfra så må man sige at der er sket et skift siden nedrivningshymnen I Want You. I Want You mindede mest om en tysk hær marcheren mens Better Off Without You er en glædelig 80’er inspireret kærlighedsklagesang. Hvis den er på det nye album så er jeg absolut tændt og grædefærdig. Jeg kan umiddelbart ikke finde nogen udgivelsesdato for dette værk.
Summer Camp – I Want You
Hermed et frækt nummer fra engelske Summer Camp. I Want You er en lækker sovsetyk lyd som ikke er til at trænge igennem, hverken med kniv eller gaffel. Dertil er sovsen krydret med et stykke frisk klang fra et pigebarn. Min eneste klage over dette måltid, er at der går lidt for meget technofest i den, når bassen bliver skruet op på max ved ca. 2:30 min. Det passer ikke ind og det gør mig sur. Men ellers er det et rigtig fedt nummer Summer Camp har kreeret.
Det er vidst deres første singleudspil og de har endnu ingen kontrakt, så der er noget at glæde sig til.