Toro Y Moi – So Many Details
Toro Y Moi – So Many Details
Der kommer mange nye albums efter nytår så jeg håber, at du har ønsket dig penge i julegaver. Den 22. januar udkommer det tredje album fra den amarikanske hipsterdarling; Toro Y Moi. Albummet har fået titlen Anything In Return og So Many Details er selvfølgelig første single herfra. Nu må jeg ærligt indrømme, at jeg aldrig har hørt et helt Toro Y Moi album igennem. Jeg har holdt mig til (hit)singlerne! Det er selvfølgelig ikke særlig cool og det er nok også derfor at jeg synes, at singlen So Many Details er lidt kedelig. Bevares, den har da et lækkert tempo, men jeg er mere vild med f.eks. Still Sound som har en uimodståelig energi. Ja, jeg er ikke nem at gøre tilfreds.