Live: Spot Festival 2011 – Fredag
Liveblog fra Spot Festival 2011.
[15:56] Så er jeg endelig på vej mod Spot Festival. Skulle lige slå benene op efter nattens udskejelser. Tak for dem der kom og kiggede på V58. Jeg var uden tvivl aftenens mest seriøse DJ.
Det er femte gang jeg er repræsenteret på Spot Festival. Jeg har allerede råbt op om det horrible program så det er egentlig ikke fordi jeg glæder mig nævneværdigt. Faktisk er det kun finske French Films jeg skal se. Spot Festival plejer i øvrigt også at være indehaver af danmarks kedeligste festivalplads. Der er absolut intet spændende at kaste sig over hvis musikken ikke spiller. Det kan dog være de har strammet sig an.
[16:09] Vejret er ikke acceptabelt…
[16:17] Pøblen spærrer vejen, så det tager lidt tid at komme frem.
[16:31] Så er jeg endelig inde. Jeg fornemmer en trykket stemning og der er meget had i luften. Folk er helt klart enige med undertegnede om at programmet er utilgiveligt. Pøblens indgang – se billede.
[16:39] Spot Festival har uden tvivl landets største samling af Wayfarers lige nu.
[17:01] Der er ikke så meget gang i den. Der kommer i øjeblikket kun dansk pop og norsk olie ud af højttalerne. Folk er slet ikke oppe i gear. Det er dog holdt op med at regne. Det anser jeg som værende mit værk.
[17:08] Har sat mig godt til rette i den store sal med svenske Thus:Owls. Der er ret meget klagesang. Tror at nogen er død.
[17:17] Føler mig som den i kisten ved en begravelse.
[17:42] Haha hvor er Carsten Holm fra P3/P6 dog ucharmerende. Nå, men jeg har bevæget mig videre efter alt liv blev opslugt af ovenstående skrammel. Jeg skal ned og kaste et blik på William Blakes.
[18:05] Jeg har fundet mig en plads i det yderste hjørne og William Blakes brænder publikum af.
[18.20] Børn er uønsket til koncerter.
[19:00] Fik endelig indtaget første øl. Willam Blakes var ok. Er ikke så vild med musikken, men de var aktive og på. Folk er også begyndt at indfinde sig på pladsen så det er nu festen begynder.
[19:31] Har fået en stor fed pølse med ketchup og sennep. Smagten fint, men mistænker dem for at smører den med et ekstra lag fedt. Der skulle tre servietter til at holde om den. Generelt er udbuddet af mad på pladsen ret ringe.
[19:40] Jeg har bevæget mig over for at se Drone. Man skulle tro at de havde spist amerikanske Tool for de har hugget deres lyd. Bassisten har også briller. Ham kan jeg simpelthen ikke tage seriøst. Der er sgu da ingen med briller der spiller metal.
[19:45] For fanden nu er der sgu nogen der sidder på gulvet oppe foran scenen.
[20:14] Er gået fra Drone.
[20:32] Var nødt til at spise en sandwich. Har også besøgt toilettet for første gang. Stemningen er lidt mat. Tror det er pga. det er røvkoldt udenfor.
[21:07] Thulebasen er på. Det siger mig intet. Folk kigger fibrilsk i deres programmer efter andre kunstnere.
[21:15] Lucy Love bad om autograf. Jeg gav hende den.
[21.31] Om en halv time går French Films på. Det eneste band jeg har set frem til, så mine forventninger er tårnhøje og urealistiske.
[21:36] Hipster crowd:
[22:11] French Films er på. Tror forsangeren er kommet til at tage sin mors kjole på.
[22:18] Finnere er ikke for kønne.
[22:40] Slut. Ikke alle numrene var cool, men dem som jeg har haft her på bloggen virkede godt live. Tror de fik overbevist mange.
[23:00] Nu regner det fandeme igen. Jeg tæsker snart en eller anden.
[23:04] Man eater. Se ovenstående.
[23:46] Iceage er vitterligt så ringe som folk og medier siger.
[23:59] Nu gider jeg ikke blogge mere for i dag. Det er ret besværligt hele tiden at skulle have telefonen fremme, når man står med bajer og pistoler i hver sin hånd. Desværre betyder det at mange af mine unikke observationer og fordømmelser går tabt. Overordnet så har det været en musikalsk dødkedelig dag, hvor kun French Films spillede overbevisende. Heldigvis har dagens heltegerninger kostet mig intet.
Skriv hyldest